Familiesammenføring med dit barn

Familliesammenføring med dit barn

header1

For at børn kan blive familiesammenført med deres forældremyndighedsindehaver, kræver det at en række krav for såvel barnet som for forældremyndighedsindehaveren er opfyldt.

Krav til forældremyndighedsindehaveren

For at barnet kan blive familiesammenført med sin forældremyndighedsindehaver, kræver det at forælderen opfylder kravene om at være fastboende i Danmark, have dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et andet nordisk land, have opholdstilladelse efter flygtningereglerne eller have tidsubegrænset opholdstilladelse.

Krav til barnet

Hvis en familiesammenføring skal godkendes, skal barnet opfylde kravene om at være under 15 år, være ugift, ikke have stiftet selvstændig familie og ydermere må det ikke have etableret egen selvstændig bolig.

Der foreligger ydermere et beviskrav for barnet, om at kunne godtgøre sin alder og slægtskab med herboende forældremyndighedsindehaver.

Derudover kan der gives dispensation for visse sager, såfremt særlige grunde taler herfor. Disse forhold kan drøftes ved samtale.

Fri Rådgivning

Kontakt os for en uforpligtende samtale

Ring til os på 50 10 93 10 eller benyt kontaktformularen og få værdifuld juridisk rådgivning.

    Find os på de sociale medier